Crime Camping: Krimiguf på Hillerød Camping 7/9

Velmødte og klar til krimi i mørket var vi.

Scenen var sat: på en folkelig campingplads med nydelige oaser osende af samvær og latter. Tiltagende mørke, et affolket udeområde, sagte stemmer et sted fra, ild i faklerne vidner om noget, der skal ske.

“Crime Camping” har åbnet sine døre. Her i det dunkle og stemningsfyldte lokale, som oser af en skøn lune og forventingsglæde. Hillerød Camping – campingchef Annette Quist – har brygget kaffe, kølet hvidvinen, bagt kage. Stemningen er varm og præget af glæde – Annettes gæster fra pladsen smiler. Os andre udefra falder så fint ind i stemningen. Trods de uhyrligheder, som vi skal dykke ned i, er der lagt op til en virkelig hyggelig aften med stearinlys.

Vi sidder alle spændte – alle med forskellige intentioner. Jeg skal inspirereres, krimi-nørde lidt. Jeg skal faktisk møde Kim Juul og én af mine særlige favoritter, Lotte Petri. Og det glæder jeg mig helt vildt til.

Krimiforfatter Lotte Petri og forfatter Kim Juul sidder klar til at snakke om deres forfatterskaber. Om deres brug af research, valg af og opbygning af hovedpersonener, hatteskýggereglen, mord og relationer, dualitet.

I en god dialog får begge præsenteret deres forfatterskaber, hvor de trækker essenser ud fra deres bøger.

Kim Juul fortæller om sin hovedperson Lars Nordholm, som er en lidt anderledes hovedperson i forhold til de måske mere knude-agtige mandlige hovedpersoner. Kim Juul har i sine fire romaner fokus på det relationelle element med et glimt i øjet indvævet i et musisk islæt. Man fanger nemt Juuls lune, som spores i hans titler: “I et vægtløst sekund”, “I et fravær af nærvær”, “Stilstand i fuld fart”, “På et lodret skråplan”. Juul forkæler sine gæster med et par rørende sange – stemningen sættes mere intimt og tæt på.

Hvor Juul bliver inspireret af hverdagen, af nyhederne mellem os mennesker – skabes inspirationen for Lotte Petri via selv samme strømninger. Lotte Petri får “samlet” røde tråde op, som samlet får en spire til en spændende historie til at gro. Petri samler dem og finder sin research og går fordybet i den. Opslugt i facts og viden får Lotte Petri skabt en godt spundet krimi, som optager hendes læsere.

Med et forfatterskab gående på 10 år har Lotte Petri skrevet fem krimier: “Den 5. Plage”, “Vand til Blod”, “Sort Død”, “Hvidt Snit” og “Djævelens Værk”.

Med et godt billede – uden selvfølgelig at afsløre for meget – af Juul og Petris bøger, inspireres vi videre ud i litteraturens mange spændende valg. Læselisten bliver lang.

Arrangementet har givet en rigtig god mulighed for at komme tættere på krimigenren. Med Annette Quists nænsomme og rare stemning som scene skabes en fortrolig og intim ramme for vores fælles krimi interesse.

Tak til Lotte Petri, Kim Jull – tak til Annette Quist – for en rigtig hyggelig aften.

 

 

Skriv en kommentar